Renæssance - Spar 20%

Den 24. april - 9. maj 2027
Nørrebro Teater
Ravnsborggade 3
2200 København
Danmark

Pris

Fra 405 kr.

Køb billetter

Du køber dine billetter på en ekstern salgsside. Rabatten er allerede fratrukket. Billetgebyr er allerede pålagt. Det kan være nødvendigt at logge ind eller oprette en bruger på den eksterne salgsside for at gennemføre bestillingen. ​Rabatten gælder ikke på i forvejen købte billetter.

Flere end 17.500 mennesker oplevede forestillingen, da den for første gang spillede på Nørrebro Teater i foråret 2026. På baggrund af stor efterspørgsel genopstår Renæssance i foråret 2027!

Med den ældre kvindes fortælling i fokus indtager 10 kvindelige skuespillere over 67 år Nørrebro Teaters scene i en ærlig og stærk undersøgelse af deres liv, som det ser ud for dem nu. For hvordan er det at leve som kvinde i den alder, i et samfund, der dyrker ungdom og fornyelse?

Renæssance er en forestilling om at holde fast i sit værd og sin styrke, og om at insistere på at indtage en relevant plads i samfundet. Forestillingen giver ordet tilbage til kvinderne selv og forsøger at mindske afstanden mellem den fortælling medierne og fiktionen giver os om de ældre kvinder – og den fortælling, de har om deres eget liv.

Instruktør og dramatiker Kamilla Wargo Brekling har omdannet de 10 skuespilleres egne erfaringer, oplevelser, drømme og visioner til grundlaget for forestillingens dramaturgi og tekst, ligesom der i vinteren 2025 blev afholdt samtalesaloner med kvinder i pensionsalderen, hvis fortællinger er forestillingens fundament.

På scenen står Jannie Faurschou, Hanne Hedelund, Ulla Henningsen, Ann Hjort, Marianne Mortensen, Sonja Oppenhagen, Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum og Rikke Wölck, og i denne opsætning medvirker Bente Eskesen i stedet for Kirsten Olesen.

Alberte Winding og Andreas Fuglebæk står bag den nykomponerede musik, mens Karin Gille har skabt scenografi og kostumer.

Velkommen til en vaskeægte hyldest af den modne kvinde!

Spar 20%
Normalpris: 505 kr. (A) - 565 kr. (O)*
Fordelspris: 405 kr. (A) - 455 kr. (O)*

*Priserne er inkl. billetgebyr på 20 kr. Rabatten gælder ikke på i forvejen købte billetter. Rabatten kan kun benyttes online. Rabatten gælder A og O billetter.