Fjord&Bælt - Spar 20%

Efterårsferie med Gyotaku, odderen Fie og kreativitet

Den 23. maj - 30. december 2026
Fjord&Bælt
Margrethes Pl. 1
5300 Kerteminde
Danmark

Pris

Fra 72 kr.

Køb billet

Du køber din billet på en ekstern salgsside. Rabatten er allerede trukket fra. Udskriv og medbring din billet. Rabatten gælder ikke på i forvejen købte billetter.

Fjord&Bælt – oplev havet helt tæt på

Træd ind i en sanselig fortælling om livet under overfladen hos Fjord&Bælt. Et enestående oplevelsescenter smukt placeret ved havnen i Kerteminde, hvor natur, forskning og formidling mødes.

Her kan både børn og voksne komme helt tæt på livet under overfladen i de danske farvande. Glæd dig til at møde marsvinet, Danmarks nationalhval, og oplev odderen Fie i sin nye odderhave. Du kan også gå på opdagelse i spændende, interaktive udstillinger, der gør havets verden levende og nærværende.

Det nye Fjord&Bælt løfter oplevelsen til et helt nyt niveau. Med moderne faciliteter, en gennemgribende opdatering af udstillingerne og en ny tilgang til naturformidling inviteres du på en rejse fra overfladen og ned i dybet. Undervejs får du indblik i, hvordan livet i vandet former dyr og mennesker – og hvordan evolutionen har skabt nogle af verdens mest fascinerende arter, herunder hvalerne.

I den nye udstilling kan du følge hvalernes imponerende udvikling gennem millioner af år og blive klogere på, hvordan dyr tilpasser sig livet i havet. Samtidig åbner døren til forskningen sig, når du får mulighed for at opleve, hvordan forskere arbejder med marsvin og moderne teknologi for at forstå og beskytte livet i havet.

Selvom meget er nyt, er det bedste fra det gamle stadig med. Tag en tur gennem undervandstunnellen, oplev livet på havbunden, og lad dig fascinere af fiskene i de store akvarier.

Besøget kan rundes af i den nye café med udsigt over havnen i Kerteminde – en smuk og rolig ramme til at lade dagens oplevelser bundfælde sig.

Fjord&Bælt er en helhedsoplevelse, hvor viden bliver sanselig, og hvor nysgerrighed åbner døren til en dybere forståelse af livet i havet.

EFTERÅRSFERIE PÅ FJORD&BÆLT:

I efterårsferien inviterer Fjord&Bælt hele familien med på opdagelse under havets overflade. Mød sælerne, marsvinene og odderen Fie, kig livet i havet efter i sømmene – og mærk nysgerrigheden vokse, når deres naturguider deler deres bedste fortællinger om de dyr, der lever langs de danske kyster.

Hver dag kan I opleve træningen af sæler, marsvin og odderen Fie, få fingrene i det kolde vand i rørebassinet og gå på opdagelse i udstillingerne. Ved tegne- og kreastationen kan hele familien sætte tempoet ned og skabe noget sammen.

Kl. 12.00 mødes kunst og naturvidenskab, når vi åbner for den gamle japanske kunstform Gyotaku. Her maler vi forsigtigt på ægte fisk og trykker deres smukke skæl, finner og mønstre over på papir. Lidt efter lidt træder havets former frem som et helt særligt kunstværk, I kan tage med hjem som et minde om dagen. Vil I gøre værket ekstra særligt, kan I også lave fisketryk på en mulepose, som kan tilkøbes for 50 kr.

Fjord&Bælt ligger helt tæt på havet ved Kerteminde Havn og danner en stemningsfuld ramme om en efterårsdag med nærvær, leg og store naturoplevelser. Her venter både stille øjeblikke, sprøjt fra bassinerne og mødet med dyr, som måske bliver feriens allerbedste historie.

Glæd jer til en efterårsferie fyldt med havets magi på Fjord&Bælt.
Læs mere om eftersferieaktiviteterne her

Se åbningstider her

Spar 20%
Normalpris: 90 kr. (barn 3 - 17 år) - 165 kr. (voksen)
Fordelspris: 72 kr. (barn 3 - 17 år) - 132 kr. (voksen)

SÅDAN GØR DU:
Klik på den blå købeknap her på siden og køb dine billetter med rabat. Billetterne fremsendes på mail, men kan også hentes ned med det samme online efter dit køb. Medbring dine billetter til indgangen hos Fjord&Bælt. 

OBS! Billetterne kan bruges til én valgfri besøgsdag i 2026. Billetter refunderes ikke. Rabatten gælder ikke på i forvejen købte billetter.